1.1. Foreningens navn er Lyngby Delebil.
1.2. Foreningens hjemsted er Lyngby-Taarbæk kommune.
2.1. Foreningens formål er at indkøbe, lease og/eller leje biler og eventuelt andre køretøjer og stille disse til rådighed for medlemmerne mod vederlag, således at der opnås dækning for foreningens udgifter, hensættelser m.v. Udover at opnå en for foreningen rimelig konsolidering stræbes der ikke efter noget overskud i foreningen.
3.1. Som medlemmer kan med bestyrelsens godkendelse optages enkeltpersoner og/eller juridiske personer (institutioner, virksomheder og foreninger) dog således, at juridiske personer skriftligt må meddele bestyrelsen for Lyngby Delebil, hvem der skal registreres som bruger.
3.2. Det er et krav, at medlemmer og registrerede brugere ved indmeldelse er minimum 23 år og har haft kørekort i minimum ét år. Bestyrelsen kan - enstemmigt - give dispensation fra kravet om kørekort i minimum ét år.
3.3. Foreningens bestyrelse kan afvise ansøgning om optagelse af medlemskab og/eller henvise ansøger til en venteliste, som administreres af foreningens bestyrelse.
3.4. I tilknytning til ordinært medlemskab i henhold til pkt. 3.1. kan en beboer i samme husstand oprette et tillægsmedlemskab til et reduceret indmeldelsesgebyr, hvis størrelse fremgår af foreningens til en hver tid gældende prisliste, der fastlægges på generalforsamlingen. Et tillægsmedlemskab betragtes som et fuldgyldigt medlemskab i relation til rettigheder og pligter vedr. brug af foreningens køretøjer. Ophører tillægsmedlemmets bopælsmæssige tilknytning til det ordinære medlem, ophører tillægsmedlemskabet samtidigt.
3.5 Et medlem kan overgå til passivt medlemskab i en periode på minimum 6 måneder. Det forudsættes, at der er en person på venteliste, der vil indtræde i foreningen som aktivt medlem og at ønske om passivt medlemskab varsles med minimum 3 måneder. Ved overgang til passivt medlemskab afleveres nøgle til foreningens nøgleskabe.
3.6 Passive medlemmer betaler ikke månedligt kontingent, men har samme forpligtelser som andre medlemmer med hensyn til depositum. Passive medlemmer kan ikke gøre brug af foreningens biler og ejheller udøve stemmeret på generalforsamlingen.
3.7 Et passivt medlem kan overgå til aktivt medlemskab, når ønsket om aktivt medlemskab er varslet med minimum 3 måneder og når foreningen har plads til flere aktive medlemmer, eksempelvis i forbindelse med udvidelse med en bil mere. I den forbindelse vil et passivt medlem med ønske om igen at blive aktivt have fortrinsret over personer på ventelisten.
4.1. Medlemmernes indmeldelsesgebyr fastsættes af generalforsamlingen og indbetales kontant ved indmeldelse i foreningen. Størrelsen af indmeldelsesgebyret fremgår af foreningens til en hver tid gældende prisliste.
4.2. Gebyret refunderes ikke ved udmeldelse eller såfremt medlemskabet af anden grund ophører. Dog vil halvdelen af gebyret blive refunderet, såfremt et medlem udmelder sig inden to måneder efter at have indmeldt sig.
4.3. Ved indmeldelse er medlemmet forpligtet til at betale depositum, som tjener til sikkerhed for foreningens til en hver tid værende krav mod medlemmet. Størrelsen af det pligtige depositum fastsættes af generalforsamlingen og fremgår af foreningens til en hver tid gældende prisliste.
4.4. Som medlem er man pligtig til at betale et månedligt kontingent, hvis størrelse fastsættes af generalforsamlingen og fremgår af foreningens til en hver tid gældende prisliste.
5.1. Medlemmerne hæfter alene med deres indskud (depositum og gebyr) for forpligtigelser vedrørende foreningen. Tillægsmedlemmernes hæftelse er tilknyttet det ordinære medlemskab.
6.1. Medlemmerne har andel i foreningens formue i forhold til deres indskud - dog med respekt af punkt 19.3.
6.2. Andelen er uoverdragelig og kan ikke stilles til sikkerhed eller gøres til genstand for retsforfølgning.
7.1. Brug af foreningens køretøjer skal ske i overensstemmelse med de til enhver tid gældende medlemsvilkår, der fastsættes på foreningens generalforsamling. Redaktionelle og uopsættelige ændringer kan besluttes og formidles af foreningens bestyrelse.
7.2. Køretøjer må ikke videreudlejes, udlånes eller lignende.
7.3. Et medlem må således hverken helt eller delvist overlade brugen af køretøjet til andre med mindre medlemmet er berettiget dertil efter nærværende vedtægter eller de til enhver tid gældende medlemsvilkår.
8.1. Vederlag for benyttelse af foreningens køretøjer fastsættes på generalforsamlingen og er til en hver tid gældende for alle medlemmer.
8.2. Midlertidig nødvendiggjorte prisjusteringer kan dog - med minimum 14 dages varsel meddeles af bestyrelsen.
8.3. Vederlaget fastsættes som udgangspunkt således, at der opnås dækning af udgifter, hensættelser m.v. Ud over en for foreningen rimelig konsolidering, stræbes der ikke efter noget overskud i foreningen.
9.1. Et medlem kan opsige sit medlemskab af foreningen og brugsret til køretøjerne med tre måneders skriftligt varsel til bestyrelsen.
9.2. Senest en måned efter medlemskabets ophør er parterne forpligtiget til at udligne deres eventuelle økonomiske mellemværende, og foreningen således pligtig til at afregne et evt. overskydende beløb svarende til det af medlemmet betalte depositum efter modregning af medlemmets eventuelle forpligtigelser overfor foreningen.
10.1. Foreningens bestyrelse kan i følgende tilfælde beslutte at ekskludere et medlem af foreningen:
11.1. Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen.
11.2. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år senest 3 måneder efter regnskabsårets udløb med følgende dagsorden:
11.3. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når et flertal af bestyrelsens medlemmer eller ¼ af medlemmerne forlanger det med angivelse af dagsorden.
12.1. Generalforsamling indkaldes skriftlig med 14 dages varsel, der dog ved ekstraordinær generalforsamling kan forkortes til 8 dage. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden for generalforsamlingen. Datoen for ordinær generalforsamling varsles med brev eller opslag senest 4 uger før.
12.2. Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen og formanden udsender dagsordenen senest 2 uger før generalforsamlingen.
12.3. Adgang til at deltage i og tage ordet på generalforsamlingen samt at stille forslag har ethvert medlem. Administrator og revisor tilknyttet foreningen, samt personer, der er indbudt af bestyrelsen har ligeledes adgang til at deltage i og tage ordet på generalforsamlingen.
13.1. Generalforsamlingen tager beslutning ved simpelt flertal blandt de fremmødte stemmeberettigede. Forslag om vedtægtsændringer kræver dog et flertal på mindst 2/3 af samtlige mulige stemmer. Er ikke mindst 2/3 af samtlige mulige stemmer repræsenteret på generalforsamlingen, men opnås et flertal på 2/3 af de repræsenterede stemmer for forslaget, kan der indkaldes til en ny generalforsamling, og på denne kan da forslaget endeligt vedtages med et flertal på mindst 2/3 af de afgivne stemmer.
13.2. Hver husstand har på foreningens generalforsamling én stemme og kan herudover afgive stemme i henhold til skriftlig fuldmagt fra én anden husstand.
13.3. Sekretæren skriver referat for generalforsamlingen. Referatet underskrives af dirigenten og hele bestyrelsen. Referatet eller tilsvarende information om det på generalforsamlingen passerede skal tilstiles medlemmerne senest én måned efter generalforsamlingens afholdelse.
14.1. Generalforsamlingen vælger af foreningens medlemmer en bestyrelse til varetagelse af den daglige ledelse af foreningen og udføre generalforsamlingens beslutninger.
14.2. Bestyrelsen består af en formand, der vælges af bestyrelsen, samt yderligere 2-4 bestyrelsesmedlemmer efter generalforsamlingens bestemmelse.
14.3. Samtlige bestyrelsesmedlemmer vælges af generalforsamlingen for to år af gangen, således at halvdelen eller den tilnærmede halvdel af bestyrelsen afgår ved hver generalforsamling.
14.4. Generalforsamlingen vælger desuden for ét år ad gangen en eller to bestyrelsessuppleanter med angivelse af deres rækkefølge.
14.5. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, sekretær og kasserer.
14.6. Generalforsamlingen vælger en revisor og en revisorsuppleant.
14.7. Bestyrelsen bestemmer selv sin forretningsorden.
15.1 Foreningen tegnes af 2 bestyrelsesmedlemmer i forening.
16.1. Bestyrelsen kan ansætte en administrator til varetagelse af foreningens økonomiske og administrative forvaltning. Bestyrelsen træffer nærmere aftale med en evt. administrator om opgaver og beføjelser. Bestyrelsen kan til enhver tid afsætte administrator.
16.2. Foreningens midler indsættes på særskilt bank- eller girokonto, fra hvilken der kun skal kunne foretages hævning ved underskrift af to bestyrelsesmedlemmer i forening. Alle indbetalinger til foreningen skal ske direkte til en sådan konto, ligesom også modtagne cheks og postanvisninger skal indsættes direkte på en sådan konto.
16.3. Bestyrelsen er berettiget til at meddele administrator prokura.
17.1. Foreningens årsregnskab skal udarbejdes i overensstemmelse med god regnskabsskik og underskrives af hele bestyrelse og evt. administrator.
18.1. Det reviderede, underskrevne årsregnskab samt forslag til driftsbudget udsendes til medlemmerne samtidig med indkaldelse til den ordinære generalforsamling.
19.1. Forslag om foreningens opløsning kan vedtages på foreningens generalforsamling med et flertal på mindst 2/3 af samtlige mulige stemmer. Er ikke mindst 2/3 af samtlige mulige stemmer repræsenteret på generalforsamlingen, men opnås et flertal på 2/3 af de repræsenterede stemmer for forslaget, kan der indkaldes til en ny generalforsamling, og på denne kan da forslaget endeligt vedtages med et flertal på mindst 2/3 af de afgivne stemmer.
19.2. Opløsning ved likvidation forestås af to likvidatorer, der vælges af generalforsamlingen.
19.3. Ved opløsning af foreningen udloddes - efter realisation af foreningens aktiver og betaling af gæld - den resterende formue efter den afgående bestyrelses beslutning til aktiviteter til fremme af miljømæssige formål.